Om Sanseværkstedet

Sanseværkstedet tilbyder tumlastik for børn i alderen 2 måneder – 3 år, der understøtter dit barns sansemotoriske udvikling, igennem leg, tumleri, sang, dans, nusseri og mere leg. Vi drager desuden nytte af de positive effekter fra brugen af musik og rytmik. Hos Sanseværkstedet tilbyder vi ikke kun en hyggelig aktivitet for dig og dit minimenneske, men også et pusterum for dig som forælder.Sanseværkstedet tilbyder desuden spændende workshops med jævne mellemrum, som klæder jer bedst muligt på til at takle forældrerollen.

Tumlastik er en sammenfatning af ordene tumle og gymnastik. Begrebet blev introduceret i Danmark af en ergoterapeut, og indebærer en legende tilgang til at understøtte det lille barns naturlige udvikling. Til tumlastik er formålet at tumle og lege os til at stimulere og styrke dit barns motoriske, sensoriske og kognitive færdigheder. Tumlastik er med til at understøtte opbygning af muskler, forbedre balance og koordination, og fremme barnets generelle udvikling og trivsel. 

Hos Sanseværkstedet køber du et forløb, med en fast ugentlig dag og tidspunkt. Vi mødes til 45 minutters tumlastik hver uge, med god tid efter hvert hold. Hvert hold har plads til 9 babyer, hvilket sikre en rolig atmosfære, hvor der er plads til den enkelte. Sanseværkstedets hold er opdelt efter fødselsmåned, så i kommer på hold med jævnaldrende babyer. Du kan gå til tumlastik hos Sanseværkstedet i vores klinik på Rugårdsvej 46A, 5000 Odense C.

Hos Sanseværkstedet finder du en lys holdsal med plads til tumleri, og et lille legehjørne med boldbassin, sansegynge og skumrutsjebane, hvor jeres børn kan udfolde sig motorisk, og i kan hygge jer sammen. Du finder også en hyggelig lounge, hvor du kan drikke en kop kaffe før og efter dit hold. Her er der et lille te-køkken med mikroovn, spisebord og højstole, puslefaciliteter og et blødt sofahjørne med et legetæppe til de små.

Læs mere om de dygtige mennesker du møder, når du går til tumlastik eller booker konsultationer hos Sanseværkstedet.

Jeg står til rådighed og vil rigtig gerne hjælpe dig, hvis der opstår nogen former for tvivl, eller hvis du har brug for svar på dine spørgsmål. Hvis jeg ikke kan tage telefonen når du ringer, vil jeg vende tilbage til dig hurtigst muligt. Du er også altid velkommen til at skrive en besked eller sende en mail.

Som ergoterapeutstuderende har du mulighed for at søge om at komme i 6 ugers praktik hos Sanseværkstedet på uddannelsens 6. semester.