Hos Sanseværkstedet tilbyder vi drop-in tumlastik, der gør det nemt for dig og dit barn at deltage til en sjov og stimulerende barsels-aktivitet, selv hvis jeres hverdag er mere uforudsigelig. Du kan tilmelde dig fra gang til gang, så det passer ind i netop jeres plan, og få frihed og fleksibilitet til at vælge, hvornår det passer bedst for jer.
Vores drop-in tumlastik giver dig mulighed for at tilmelde dig helt frem til holdstart, hvilket giver dig maksimal fleksibilitet og frihed til at planlægge efter din egen tidsplan.
Holdet er for babyer mellem 3 og 12 måneder og rummer børn på tværs af alder og udvikling.
Undervisningen tager altid udgangspunkt i den gruppe, der er til stede, og vores dygtige instruktør sørger for, at alle kan være med. Alle øvelser og lege tilpasses, så de er relevante i forhold til det enkelte barns sansemotoriske udvikling, samt at det altid er trygt og sikkert for jer at deltage.
Drop-in tumlastik giver både dit barn og dig mulighed for at deltage i en hyggelig og lærerig time, når det passer ind i jeres kalender.
Tumlastik er meget mere end leg – det er en sjov og udviklende oplevelse, der styrker dit barns sanser, motorik og kognitive udvikling. Du får samtidig viden og indsigt i dit barns udvikling, samt inspiration til lege og øvelser, I kan tage med hjem. Dit barn får mulighed for at spejle sig i andre børn, mens du selv kan komme ud, møde andre forældre og skabe nye relationer.
Hos Sanseværkstedet forener vi faglig ekspertise med nærvær, fællesskab og en afslappet stemning. Her er plads til alle, og vi møder altid både børn og forældre på deres præmisser. Vi skaber et trygt og rummeligt miljø, hvor både leg og læring trives side om side.
DKK 135 ,-
DKK 500 ,-
DKK 950 ,-
Hos Sanseværkstedet tilbyder vi faste tumlastik-hold, der mødes ugentligt i små, aldersopdelte grupper. Denne opdeling sikrer, at dit barn deltager med jævnaldrende, og at aktiviteterne altid er tilpasset og følger deres udvikling.
Vores faste hold er ideelle for forældre, der ønsker en fast, hyggelig aktivitet, hvor både børn og voksne kan styrke relationer og følge hinandens udvikling. Du kan tilmelde dig løbende og være en del af holdet, så længe det passer jer.
Afbud skal ske senest 12 timer før. Ved udeblivelse eller for sent afbud opkræves det fulde beløb.