Ammevejledning hos Sanseværkstedet er for jer, der oplever udfordringer med amning – både i starten, når ammeforløbet skal etableres, og hvis der opstår udfordringer senere. Den ergoterapeutiske ammevejledning tager fat både på barnets sansemotorik og sutteteknik, mors ammestilling og anatomi samt selve ammesituationen. På den måde får I den bedst mulige støtte og vejledning, så I bliver klædt godt på til at skabe et trygt og velfungerende ammeforløb.
Mange forestiller sig, at amning bare “sker af sig selv”, men virkeligheden ser ofte anderledes ud. Ammeoplevelsen kan overraske, og langt fra alle får den succes, de håbede på. Her kan en ammevejledning gøre en kæmpe forskel. Forskning viser nemlig, at mødre, der får støtte og vejledning, har langt større chance for at få en velfungerende og tryg amning.
Vores ergoterapeutiske ammevejleder, Karoline, er her for at støtte jer gennem udfordringer som:
Smerter ved amning
“Klikkelyde” når barnet prøver at sutte
Sår på brystvorterne
Følelse af ikke at have mælk nok
At barnet ikke tager nok på
Barnet er frustreret under amning
Usikkerhed omkring amning
Hjælp til at stoppe med at bruge ammebrikker
Karoline starter med at høre om graviditeten, fødslen og den første tid efter – og vurderer samtidig om der er faktorer, som kan påvirke ammeforløbet.
Dernæst laver hun en funktionel undersøgelse af barnet, herunder sutteteknik og mundmotorik, og observerer en amning. Hun spørger også ind til jeres familieliv, behov og ønsker, så hun får det fulde billede.
Efter konsultationen får I en skriftlig handleplan med konkrete anbefalinger. Karoline følger op med en opkald, hvor I kan få svar på spørgsmål og justere forløbet, så det passer præcis til jer.
Konsultationen kan foregå i Sanseværkstedets lokaler på Rugårdsvej 46A, Odense, eller i eget hjem, alt efter hvad der føles bedst for jer.*
DKK 1050 ,-
“Det er mig, der står bag Sanseværkstedet. Jeg er uddannet ergoterapeut og har specialiseret mig indenfor børneområdet. Jeg brænder for at skabe de bedste forudsætninger for, at I som forældre har redskaberne til at støtte op om jeres børns udvikling og trivsel.”
Marts 2025 – Grundkursus i Child Sensory Profile v/ Charlotte Andersen
Februar 2024 – Webinar om Den Polyvagale teori og oxytocin v/ Steven Porges og Sue Carter
August 2023 – BabyTummel Instruktør v/ Lene Raadkjær Jørgensen
April 2023 – Ergoterapeutisk Ammevejleder v/ Maj-Brit Birch Lykkegaard
Oktober 2022 – Rytmik og Nærværsøvelser for Børn v/ Ulla Lau Hyldgård
September 2020 – Sensory Babies: Børns Neurologiske og Sansemotoriske Udvikling
Juni 2020 – Kandidat i Ergoterapi med Speciale i Børn og Sanseintegration
November 2019 – Certificeret Stimulastik Instruktør
Januar 2015 – Bachelor i Ergoterapi
Er du i tvivl, om vi kan hjælpe jer? Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. 9393 7723 eller mail kontakt@sansevaerkstedet.dk og høre nærmere.
*Kørsel udenfor Odense kommune 300 kr/pr. påbegyndt time.
Afbud skal ske på tlf. senest 12 timer før. Ved udeblivelse eller for sent afbud opkræves det fulde beløb.