Her finder du praktiske og nyttige oplysninger om Sanseværkstedet – fx information om hold, betalings- og afbestillingsregler, hvad du skal medbringe mm.
Hos Sanseværkstedet tilbyder vi faste ugentlige tumlastikhold, i vores klinik i Odense:
På vores tumlastik-hold bruger vi en lang række øvelser og lege til at stimulere barnets sansemotoriske udvikling. Vi bruger fx sansetørklæder, rasleæg, sansebolde, kuglebad, yogabolde, sansegynge, tumletop, faldskærme og sanglege. Vi laver krydsbevægelser, balanceøvelser og træner stabilitet, og vi tilpasser altid øvelserne til den enkelte babys behov og udviklingsniveau. Vores fokus er at skabe en sjov og legende atmosfære, så børnene har det sjovt, samtidig med at de træner deres sansemotorik og sensoriske integration.
Tumlastik er meget mere end leg – det er en sjov og udviklende oplevelse, der styrker dit barns sanser, motorik og kognitive udvikling. Du får samtidig viden og indsigt i dit barns udvikling, samt inspiration til lege og øvelser, I kan tage med hjem. Dit barn får mulighed for at spejle sig i andre børn, mens du selv kan komme ud, møde andre forældre og skabe nye relationer.
Hos Sanseværkstedet forener vi faglig ekspertise med nærvær, fællesskab og en afslappet stemning. Her er plads til alle, og vi møder altid både børn og forældre på deres præmisser. Vi skaber et trygt og rummeligt miljø, hvor både leg og læring trives side om side.
For bedre at kunne tage udgangspunkt i din babys relevante milepæle og udviklingstrin, er Sanseværkstedets hold opdelt efter fødselsdmåned. Man kan melde sig på holdene løbende, også selvom holdet er gået i gang. Det betyder at du altid kan melde dig på et hold med jævnaldrende babyer, såfremt der er ledige pladser. Betalingen falder altid med 30 dages interval. Hvis du melder dig til d. 15. i en måned, trækkes næste betaling dermed den 15. i næste måned, og så videre.
Når du tilmelder dig et hold hos Sanseværkstedet er du med på holdet, indtil du aktivt melder dig fra igen. Du skal selv afmelde dig fra holdet, via. et link du modtager i din kvittering for betaling. Opsigelsesperioden er den løbende måned + 30 dage fra din individuelle betalingsdag.
Aldersindelingen er vejledende, og er beregnet til at sikre, at babyerne er nogenlunde samme sted, ift. deres motoriske udviklig. Der vil ofte være overlap, så du fx har to hold at vælge imellem. Du kender dit barn bedst, og det er op til dig at vurdere, om dit barn skal være “en af de små” eller “en af de store” på holdet. Hvis du er i tvivl eller har spørgsmål til valg af hold, er du altid velkommen til at tage fat i mig her: Kontaktoplysninger
Holdet fortsætte, så længe der er deltagere nok på holdet. Når der kun er 3 tilmeldte på et hold, vil holdet blive opsagt med én måneds varsel. Såfremt der er pladser på et andet hold, vil i blive tilbudt at fortsætte på dette i stedet.