Hos Sanseværkstedet har vi skabt et roligt og indbydende sted, hvor både børn og voksne kan føle sig hjemme. Her er plads til leg, læring, nærvær og små pauser midt i hverdagen. Vores lokaler er indrettet med fokus på tryghed, funktionalitet og hygge – så vores fysiske rammer sørger for, at du og dit barn kan få det bedste ud af jeres tid sammen hos os.
Hos Sanseværkstedet finder du en lys og hyggelig holdsal med plads til tumleri og leg.
Sanseværkstedet sørger for alt i skal bruge, mens i er på hold, herunder bløde træningsmåtter at sidde/ligge på, sanseredskaber, instrumenter, sæbebobler mm. Du skal blot dukke op med dit søde mini-menneske, og så sørger vi for resten!
I salen er der indrettet et lille legehjørne med bl.a. boldbassin, sansegynge og skumrutsjebane, hvor jeres børn kan udfolde sig motorisk, og i kan hygge jer sammen. Legehjørnet tages typsik først i brug under selve holdet, når babyerne bliver over 5 måneder.
I holdsalen står også en lille sofa, som du kan benytte til amning/flaske, eller blot en lille pause efter behov, under holdet.
Tumlastik er meget mere end leg – det er en sjov og udviklende oplevelse, der styrker dit barns sanser, motorik og kognitive udvikling. Du får samtidig viden og indsigt i dit barns udvikling, samt inspiration til lege og øvelser, I kan tage med hjem. Dit barn får mulighed for at spejle sig i andre børn, mens du selv kan komme ud, møde andre forældre og skabe nye relationer.
Hos Sanseværkstedet forener vi faglig ekspertise med nærvær, fællesskab og en afslappet stemning. Her er plads til alle, og vi møder altid både børn og forældre på deres præmisser. Vi skaber et trygt og rummeligt miljø, hvor både leg og læring trives side om side.
Sanseværkstedet har også en hyggelig lounge. I loungen finder du alt du skal bruge for at tage dig godt af dit barn og dig selv. Her er der et lille te-køkken med mikroovn, samt en lille spisekrog, hvor dit barn kan få en lille snack inden i skal videre. I loungen er der desuden et blødt sofahjørne hvor du kan amme/give flaske i ro og mag, eller nyde en kop kaffe/te i godt selskab, mens dit barn hygger sig på legetæppet med de andre babyer. Du kan selvfølgelig også benytte dig af vores både hyggelige og praktiske pusleplads. Det er vigtigt for os, at du oplever ro til at komme godt ind og ud af døren, og at du har mulighed for at pleje dine egne behov, såvel som dit barns.
Bag Sanseværkstedet står en lykkelig, forvirret, stolt og træt mor. Da jeg selv var nybagt mor på barsel, gik jeg til en masse forskellige aktiviteter. Foruden den inspiration jeg fik til, hvordan jeg kunne lege med mine piger, fungerede aktiviteterne også som et tiltrængt frirum i barselshverdagen. Jeg havde brug for at komme lidt ud af huset, og få dækket mit eget behov for socialt samvær med andre voksne. Jeg var meget taknemmelig for de fællesskaber, som jeg blev en del af.
Det var under min første barsel, at drømmen om mit eget opstod. Dels fordi jeg altid har brændt for børneområdet og været enormt optaget af sanseintegration, og dels fordi jeg gerne vil skabe samme muligheder for fællesskaber for andre forældre, som dem jeg selv havde så stor gavn af. Jeg lægger stor vægt på at skabe et rart og tillidsfuldt rum, hvor i som forældre føler jer velkomne og godt tilpas. Desuden håber jeg, at I vil opleve et dejligt fællesskab, hvor I kan søge sparring og støtte blandt ligesindede, og hvor i også kan få dækket jeres eget sociale behov
Hos Sanseværkstedet styrkes dit barns sansemotoriske udvikling gennem leg og bevægelse. Tumlastik kan skabe større motorisk ro, øge kropsbevidstheden og styrke båndet mellem dig og dit barn – alt imens I har det sjovt sammen. Vi tilbyder:
Sanseværkstedet arbejder løbende på at tilbyde spændende workshops, kurser og events for småbørnsforældre. Her kan du få ny viden, konkrete redskaber og inspiration til hverdagen med baby. Du kan fx deltage i:
Hos Sanseværkstedet tilbyder vi børneergoterapi med fokus på sansemotorisk udvikling, trivsel og tidlig indsats. Når du booker en tid til individuel sansemotorisk træning, babytjek, ammevejledning eller et af vores børneergoterapeutiske tilbud, bliver du mødt af indehaver Karoline Bartholdy. Med en kandidat i ergoterapi med speciale i børn og sanseintegration samt en bred vifte af kurser inden for småbørns udvikling og trivsel, har Karoline den faglige ballast til at støtte dig og dit barn i jeres unikke udfordringer.