Alle børn oplever verden gennem deres sanser – men ikke alle sanseindtryk føles lige lette at håndtere. Nogle børn reagerer med uro på lyde, lys eller berøring, mens andre søger ekstra stimulation for at føle sig trygge. Disse forskelle kan påvirke barnets trivsel og udvikling i hverdagen. Hos Sanseværkstedet tilbyder vi at udarbejde en sanseprofil baseret på det anerkendte redskab Sensory Profile 2.0. Dette validerede værktøj giver en dybdegående forståelse af, hvordan dit barn bearbejder og tolererer sanseindtryk.
En sanseprofil giver dyb indsigt i dit barns unikke måde at opleve verden på. Den kortlægger, hvilke sanseindtryk barnet reagerer på med nysgerrighed, glæde eller udfordring, og hvilke situationer der kan skabe uro eller træthed.
Med denne viden kan I som forældre eller omsorgspersoner:
Forstå, hvorfor dit barn reagerer, som det gør i forskellige situationer.
Tilpasse hverdagen, så barnet oplever mere ro, glæde og trivsel.
Støtte barnet i at håndtere sanseindtryk, der kan opleves overvældende.
Skabe bedre samarbejde med skole, institution eller pædagoger, da I har konkrete, fagligt underbyggede observationer at bygge på.
En sanseprofil hjælper med at omsætte teori til praksis, så indsigt bliver til konkrete strategier og løsninger, der gør hverdagen lettere og mere harmonisk for både barnet og hele familien.
I samarbejde med dig gennemgår vi barnets oplevelser og reaktioner. Vi starter med en indledende samtale, efterfulgt af en observation af barnet og en spørgeskemabesvarelse under Karolines vejledning. Resultaterne analyseres og fortolkes fagligt, og vi udarbejder en skriftlig rapport, som vi præsenterer for jer ved en mundtlig overlevering.
En sanseprofil giver jer indsigt i barnets sensoriske styrker og udfordringer, hvilket kan være en værdifuld ressource i samarbejdet med skolen, institutionen eller i hjemmet. Det er et skridt mod at forstå dit barns unikke sanseverden og støtte dem bedst muligt.
OBS: Når du booker en tid, er det tiden til observation der kommer i kalenderen. Inden observationen ringes i op, for at aftale et tidspunkt som passer jer, til den indledende samtale. Efter observationen aftales der et tispunkt hvor spørgeskemaet udfyldes sammen.
DKK 4995 ,-
Er dit barn over 18 måneder, eller har I brug for et sammenhængende forløb? Så skal du i stedet booke et sansemotorisk træningsforløb.
Et sansemotorisk træningsforløb hjælper børn, der har udfordringer med at regulere sanseindtryk. Det kan vise sig som følsomhed over for tøj, uro, motoriske udfordringer eller andre reaktioner, hvor barnets respons ikke matcher situationen.
Et sansemotorik træningsforløb indeholder en indledende telefonsamtale, en træningssession hvor barnet observeres i leg, en skriftlig handleplan med konkrete tiltag og lege, samt en mundtlig overlevering af vurdering og handleplan. Forløbet tilpasses altid efter jeres unikke behov.
I kan også få udarbejdet en sanseprofil, som giver dig indsigt i hvordan dit barn sanser verden omkring sig
“Det er mig, der står bag Sanseværkstedet. Jeg er uddannet ergoterapeut og har specialiseret mig indenfor børneområdet. Jeg brænder for at skabe de bedste forudsætninger for, at I som forældre har redskaberne til at støtte op om jeres børns udvikling og trivsel.”
Marts 2025 – Grundkursus i Child Sensory Profile v/ Charlotte Andersen
Februar 2024 – Webinar om Den Polyvagale teori og oxytocin v/ Steven Porges og Sue Carter
August 2023 – BabyTummel Instruktør v/ Lene Raadkjær Jørgensen
April 2023 – Ergoterapeutisk Ammevejleder v/ Maj-Brit Birch Lykkegaard
Oktober 2022 – Rytmik og Nærværsøvelser for Børn v/ Ulla Lau Hyldgård
September 2020 – Sensory Babies: Børns Neurologiske og Sansemotoriske Udvikling
Juni 2020 – Kandidat i Ergoterapi med Speciale i Børn og Sanseintegration
November 2019 – Certificeret Stimulastik Instruktør
Januar 2015 – Bachelor i Ergoterapi
Er du i tvivl, om vi kan hjælpe jer? Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. 9393 7723 eller mail kontakt@sansevaerkstedet.dk og høre nærmere.
*Kørsel udenfor Odense kommune 300 kr/pr. påbegyndt time
Afbud skal ske på tlf. senest 12 timer før. Ved udeblivelse eller for sent afbud opkræves det fulde beløb.